Isbak Marine Service.
02.04.2025
Til vores afdelinger i Esbjerg, Hirtshals og Hedehusene søger vi en eller flere marine serviceteknikere.
Dit job vil typisk foregå om bord på vores kunders skibe i DK eller udlandet og kan f.eks. være
·Installation og reparation af Gyro, Autopilot ECDIS, GPS, samt Radar mm
·Årligt eftersyn
·Radiosyn
·Teknisk support til kunder / Forhandlere
Herudover vil der være produkttræningskurser i DK og udlandet, telefonisk backup til kunder og generel support til vores serviceafdeling, vores afdelinger i Esbjerg og Hirtshals, samt øvrige samarbejdspartnere.
Kvalifikationer
Din indgangsvinkel til jobbet kan være f.eks. elektronikfagtekniker, elektriker med interesse for IT og skibselektronik, svagstrømsingeniør/tekniker eller lign. Du har IT-kompetencer specielt indenfor netværk og gerne kendskab til Satellit kommunikation. Men du skal også kunne bruge et stykke håndværktøj og have ”hænderne skruet rigtigt på”
Dansk og engelsk mestrer du i skrift og tale. Du har kørekort.
Du er dygtig, ansvarsbevidst og serviceminded. Du arbejder selvstændigt med stor omhyggelighed og grundighed, og du kan arbejde under tidspres.
Forvent ca. 40 dages rejseaktivitet per år. Vi forsøger at planlægge så vidt det er muligt, men der vil også være jobs med kortere varsel.
Erfaring med - eller kendskab til - maritim elektronik er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
·Et job hvor få dage er ens, og hvor der er gode personlige og faglige udviklingsmuligheder.
·En spændende arbejdsplads i en mindre dansk privatejet, internationalt orienteret virksomhed, med gode og hjælpsomme kolleger og frihed under ansvar.
·En plads i et godt team, hvor engagement, fleksibilitet og ansvarsbevidsthed er i højsædet sammen med godt humør og daglig trivsel.
·Gode løn og overtidsvilkår.
·Mulighed for optjening af afspadsering som kan afholdes imellem opgaverne.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.
Send din ansøgning til:
Isbak Marine Service Aps
Baldersbuen 29F
DK-2640 Hedehusene
Att.: Tom Withen
eller på e-mail: tom@isbak.dk
Ansøgningen skal indeholde relevante bilag samt dokumentation for erhvervserfaring og gerne billede.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe på tlf.: 22584556