Ledig stillig: Servicetekniker til vores Esbjerg afdeling


​Isbak Marine Service.

01.01.2023

Til vores afdeling i Esbjerg søger vi en erfaren marine servicetekniker.

Dit job vil typisk foregå om bord på vores kunders skibe i DK eller udlandet og kan f.eks. være

·​Installation og reperation af Gyro, Autopilot Ecdis, Gps , samt Radar mm

·​Årligt eftersyn

·​Radiosyn

·​Teknisk support til kunder / Forhandlere

Herudover vil der være produkttræningskurser i DK og udlandet, telefonisk backup til kunder og generel support til vores serviceafdeling, vores afdelinger i Esbjerg og Hirtshals, samt øvrige samarbejdspartnere.


Kvalifikationer

Din indgangsvinkel til jobbet kan være f.eks. elektronikfagtekniker, elektriker med interesse for IT og skibselektronik, svagstrømsingeniør/tekniker eller lign. Du har stærke IT-kompetencer specielt indenfor netværk og gerne kendskab til Satellit kommunikation. Men du skal også kunne bruge et stykke håndværktøj og have ”hænderne skruet rigtigt på”

Dansk og engelsk mestrer du i skrift og tale. Du har kørekort.

Du er dygtig, ansvarsbevidst og serviceminded. Du arbejder selvstændigt med stor omhyggelighed og grundighed, og du kan arbejde under tidspres.

Du møder med "pas og skiftetøj" i tasken, klar til hurtigt at kunne rykke ud til vores kunder. Forvent ca. 40 dages rejseaktivitet per år, nogle med få timers varsel, andre med længere varsel.

Erfaring med - eller kendskab til - maritim elektronik er en fordel, men ikke et krav.


Vi tilbyder

·​Et job hvor få dage er ens, og hvor der er gode personlige og faglige udviklingsmuligheder.

·​En spændende arbejdsplads i en dansk internationalt orienteret virksomhed, med gode og hjælpsomme kolleger og frihed under ansvar.

·​En plads i et godt team, hvor engagement, fleksibilitet og ansvarsbevidsthed er i højsædet sammen med godt humør og daglig trivsel.

·​Gode løn og overtidsvilkår.

·​Mulighed for optjening af afspadsering som kan afholdes imellem opgaverne.


Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.

Send din ansøgning til:

Isbak Marine Service Aps

Baldersbuen 29F

DK-2640 Hedehusene
Att.: Kristian Isbak

eller på e-mail: kristian@isbak.dk

Ansøgningen skal indeholde relevante bilag samt dokumentation for erhvervserfaring og gerne billede.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe på tlf.: 21474506